Forside Sitemap Forum Udskriv

Den amerikanske ekspansion fra 1789-1890


Nordvestforordningen, 1787

Kort over den amerikanske ekspansion

Lige fra starten var man klar over, at amerikanerne nok ikke ville holde sig på østkysten. For at der ikke skulle opstå konflikter om de store områder i vest, lavede man "Nordvestforordningen" i 1787. Den opdelte hele det nordamerikanske kontinent i territorier - når der boede 60.000 i et territorium, skulle det optages i de forenede stater som en stat med repræsentation i Washington.

Købet af Louisiana territoriet, 1803

USA købte Louisiana-territoriet af Napoleon for 15 mill. $ og fordoblede dermed sit landområde. Der levede masser af indianere i området, som ikke anede, at de var blevet solgt.

John Gast - 'American Progress', 1872

Hvilken opfattelse af den amerikanske ekspansion ligger der i følgende citat af Præsident Andrew Jackson (1828-36):

"Hvilken anstændig mand, ville foretrække et land dækket med skove, hvor nogle få tusinde vilde strejfer omkring, frem for vores omfattende republik, oversået med store og små byer og velstående landbrug, forskønnet af alle de forbedringer som kunst kan udtænke og industri kan frembringe, beboet af mere end 12 millioner lykkelige mennesker og fyldt med frihedens, civilisationens og religionens velsignelser?" *)

Sammenlign med billedet "American Progress"

Hvordan stemmer det overens med principperne i Uafhængighedserklæringen?

Niels Bjerre Poulsen: "USA - historie og identitet", Kbh. 2000, s. 20


Sidst opdateret 05.12.05
xhtml | css | © 2005-6 Adjunkten | Link til toppenTop