Adjunkten - Historie
Menneskerettigheder

Arbejdsspørgsmål til de europæiske ideers historie

Sekularisering og naturret (s. 245-53)

  1. Hvad indebar den rationalistiske livsbetragtning? - Hvad kom monstro før den?
  2. Hvilke følger fik den rationalistiske tankegang for samfundsindretningen?
  3. Hvad betyder "sekularisering"?
  4. Er nutidens samfund 100% sekulariseret - eller er der nogle undtagelser?
  5. Kender i eksempler på samfund, der ikke er sekulariserede?
  6. Hvordan retfærdiggjorde man statsmagten under enevælden?
  7. Hvilken 'central påstand' fremføres af naturrettens talsmænd?
  8. Hvilket syn havde Grotius og Hobbes på menneskenaturen? - hvem har mest ret, synes I?
  9. Hvad er ifølge naturretten 'samfundspagten'?
  10. Hvilke rettigheder, mente John Locke, tilhørte folket?
  11. Gør rede for Montesquieus politiske filosofi?

Oplysningen (s. 254-63)

  1. Hvad var de såkaldte "oplysningsforfatteres" projekt?
  2. Diskutér, om oplysning nødvendigvis fører til større lykke?
  3. Hvad betyder "fremskridtstro"?
  4. Hvordan så man på spørgsmålet om religionsfrihed?
  5. Hvilke principielle overvejelser ligger bag "den personlige frihed" i forholdet mellem individ og stat?
  6. Hvorfor anså Voltaire trykkefriheden for at være væsentlig?
  7. Hvilken styreform gik Voltaire ind for - hvorfor?
  8. Forestil jer, at I som magthavere læser om disse oplysningsfilosoffer. Hvordan vil I forholde jer til dem? Hvorfor?
  9. Gør rede for grundtrækkene i Rousseaus filosofi og diskutér hans synspunkter om almenviljen og idealstatens størrelse.

Sekulariseringen

Fra konge af Guds nåde til politiker af folkets nåde

En vigtig idehistorisk forudsætning for udviklingen af demokrati og menneskerettighedstanken var, at kristendommens betydning for samfundslivet gradvist blev svækket fra reformationen i 1500-tallet og frem. Den enevældige konge retfærdiggjorde nemlig sin politiske magt med Gud. "Konge af Guds nåde" kaldte de enevældige konger sig - dvs. Guds stedfortrædere på jorden. Hvis man satte sig op imod kongen eller satte spørgsmålstegn ved hans ord, så var det næsten som at sætte sig op imod Gud. Og det ønskede man selvfølgelig ikke som et troende menneske.

Forfatterne til USA's forfatning ville adskille stat og kirke, så religionen blev et personligt anliggende, der ikke skulle bestemme samfundets indretning i øvrigt. Nu skulle de politiske ledere retfærdiggøre deres magt overfor folket ved demokratiske valg.

Oplysningstiden - Mennesket i centrum

Kristendommens indflydelse blev trængt tilbage fra samfundslivet, bl.a. fordi nogle store filosoffer begyndte at sætte spørgsmålstegn ved overleverede "sandheder" om verdens indretning. 1700-tallet blev præget en filosofisk opfattelse man kalder for rationalismen. Det er afledt af ordet 'ratio', som betyder fornuft. Mennesket skulle bruge sin egen fornuft til at opfatte verden med. Det førte til kritik af nogle af Bibelens centrale fortællinger om jomfrufødslen, opstandelsen og himmelfarten.


© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig på Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen