Adjunkten - Historie
Menneskerettigheder

Det athenske demokrati

Omkring 500 år før Kristus var det nuværende Grækenland opdelt i et væld af bystater, hvoraf de vigtigste var Sparta og Athen. Det var bystaten Athen, der indførte verdenshistoriens første demokrati. Mange af de begreber vi anvender i dag stammer fra denne tid: 'By' hedder 'polis' på græsk og ordet 'politik' kan man så næsten oversætte til 'byens affærer'. I dag taler vi både om landspolitik og sågar verdenspolitik. 'Demokrati' er en sammensætning af det græske 'demos', som betyder 'folk' og 'kratos', som betyder 'at styre'. 'Demokrati' betyder altså 'folkestyre', og det er en græsk opfindelse. Det er grækerne naturligvis stolte af, og derfor minder de os gerne om det.

Det var imidlertid ikke alle, der kunne deltage i folkestyret. Man kan skelne mellem folket og borgerne, hvor borgerne betegner de mennesker, der havde ret til at deltage politisk. Alle indfødte fik borgerskab - bortset fra kvinder og slaver. Tilflyttere kunne heller ikke få borgerskab. Det athenske folkestyre var altså forbeholdt en del af folket - borgerne. Hverken kvinder, slaver, eller unge mænd havde stemmeret. Som i dag var der også borgere, der ikke brugte deres stemmeret eller deltog i demokratiet.

Institutioner

Pnyx - højen, hvor den athenske folkeforsamling vedtog og forkastede love ved håndsoprækning

De vigtigste politiske institutioner var folkedomstolen, femhundredemandsrådet og folkeforsamlingen. Medlemmer af femhundredemandsrådet og folkedomstolen blev fundet ved lodtrækning blandt alle borgere over 30 år. Folkedomstolen dømte i alle straffesager. Femhundredemandsrådet lavede lovforslag, som skulle vedtages af folkeforsamlingen, og et udvalg af rådet fungerede som en slags regering med en præsident. Der var altså lige muligheder for alle borgere til at medvirke i at skrive love og dømme i retssager, men kun for en begrænset periode: Man kunne kun have et embede én gang i 1 år. Man kunne endda kun være præsident i 24 timer! Man kunne altså ikke leve af at være politiker som nu. Politisk arbejde skulle kunne forenes med det daglige arbejde. Man fik løn for det politiske arbejde, så fattige borgere ikke måtte sige nej til at deltage af økonomiske grunde.

Folkeforsamlingen

Politiske beslutninger skulle vedtages i folkeforsamlingen, der i princippet bestod af alle athenske borgere - men der kunne typisk ikke være flere end ca. 6000 mennesker på Pnyx-højen overfor Parthenon på Akropolis (se billedet). Efter et par timers debat og talere for og imod et beslutningsforslag var der afstemning ved håndsoprækning. Der var ikke partier, hvor medlemmerne stemte sammen - hver borger dannede sig sin egen mening. Talernes evner til at overbevise forsamlingen var derfor vigtigere end i dag, hvor folketingsmedlemmer som regel stemmer sammen partivis.

Måske tænker du, at det har været svært at afvikle afstemningen, når 6000 borgere var sammen. Man mener ikke, at stemmerne er blevet talt: Der har været et antal 'dommere', som har vurderet om der var flest ja'er eller nej'er. Kun i meget sjældne tvivlstilfælde måtte man bede folk gå igennem to forskellige udgange for at tælle stemmerne.

En folkeforsamling kunne vare mellem 2 og 9 timer - men det var altså ikke noget der skulle tage hele dagen. De græske politikere havde også et "rigtigt" arbejde at passe!

Direkte demokrati

Afstemning i Glarner Landsgemeinde, 2003

At alle borgere stemmer om lovforslag kaldes 'direkte demokrati' i modsætning til vores system, hvor vi vælger repræsentanter til at stemme for os. Det kaldes repræsentativt, parlamentarisk eller indirekte demokrati. De tre betegnelser dækker over det samme: At borgerne ikke stemmer direkte om lovforslag, men vælger nogle repræsentanter til det.

Det græske demokrati trivedes i ca. 150 år, indtil de græske bystater blev erobret af Alexander den Stores far kong Philip II af Makedonien i 338 f.Kr.

I dag anvendes forsamlingsdemokratiet faktisk i Schweiz i de såkaldte "Landsgemeinde" (se foto). Her stemmer man faktisk stadig om politiske forslag ved håndsoprækning, og det har man gjort siden middelalderen.

De danske folkeafstemninger om EU-spørgsmål er også ex på direkte demokrati, selvom vi ikke forsamler os og rækker hånden i vejret, men sætter et kryds på en seddel.

I de senere år har flere politikere foreslået, at flere politiske forslag skal ud til direkte folkeafstemning.

Opgaver

Hvad er de vigtigste forskelle på det athenske demokrati og nutidens styreform? Er der forskel på 'borgere' og 'folk' i dag? Hvorfor var slaver, kvinder og tilflyttere mon udelukket fra politik? (svaret findes ikke i teksten...)


Litteratur:

Mogens Herman Hansen: "Det athenske demokrati - og vores", 2005.


© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig på Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen