Adjunktens forum
after dark





Adjunkten.dk | Profil | Registrér | Aktive emner | Medlemmer | Søg | OSS
Brugernavn:
Adgangskode:
  Vælg sprog
  
Husk mig
Glemt adgangskode?

 Alle fora
 Dansk
 Anmeldelser af nye værker
 Poul Anderson: There will be blood
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Kickass
Nyt medlem

1 indlæg

Sendt - 18 apr 2010 :  09:36:35  Vis profil  Besvar med citat
Medvirkende: Daniel Day-Lewis; Poul Dano (ham kender vi alle)
Genre: Drama
Instruktør: Poul Thomas Anderson
Produktionsår: 2007
Bedømmelse: 6/6 stjerner

Som den hårdpumpede actionentusiast må man desværre se i øjnene, at filmen ikke er helt så actionpacked som titlen indikerer. Faktisk kræver det en del energi, at komme igennem de første 15 minutter af filmen, hvor ikke en eneste replik finder sted. Fortvivl dog ikke, for dette dobbeltvindende oscarmesterværk er kickass ud over all grænser.

Rødsort plot
Vi følger gennem filmen hovedpersonen Daniel Plainview, som sætter alle sine kræfter til livs i olieindustrien i det 20. århundrede. Plainview starter helt fra bunden med sin adopterede søn H.W. Da Plainview får et hint fra en anonym kilde om et uopdaget oliehav i ødemarken, drager han af sted. Plainview får et lille samfund i ødemarken til at blomstre, og på denne måde skildres den indædte kamp mellem menneskets kapitalistiske væsen og troen på gud. Plainview er dog ikke nogen almindelig mand, da det kræver umedmenneskelige evner at nå til tops i det sorte gulds branche. Plainviews uendelige konkurrenceiver, grådighed og stræben efter branchens top efterlader sorte oliemærker på sjælen, som ikke kan vaskes af igen. Denne personlige udvikling distancerer ham både fra venner og fjender, og efterlader ham til ensomheden, hvor han er alene tilbage med sit bjerg af olieindsmurte penge.

Underholdning med mening
Filmens tema er til stadighed meget aktuelt, selvom plottet udspilles ca. 80 år tilbage i tiden. Filmen omhandler menneskets stræben efter materialismen, og konsekvensen af denne stræben. There will be blood er altså på ingen måde en fortælling om nutide utopiske vrangforestillinger, men skildrer en mørk og hård historie om menneskenes oliedryppende hjerter. Filmen griber ind i et af denne tids muligvis største problemer. Vi ser, hvordan Plainview i starten af sin karriere ligger alene nede i en mine, hvor han besværet trækker efter vejret. I slutningen af filmen trækker Plainview igen besværet efter vejen, blot hvor han nu befinder sig i sit diamantbesatte palæ, som ikke syntes, at komme ham til gode. Filmen har altså med andre ord en kritisk indstilling til manisk materialisme, hvilket ikke kommer bag på nogen, men problemer skal ofte slås ind med syvtommer søm, før det også forårsager handling.
I denne sammenhæng nedgøres ikke kun den dedikerede kapitalisme og materialismen, men i høj grad også kirkens dobbeltmoral. Vi ser blandt andet, hvordan byens præst Eli (Poul Dano) bekymrer sig meget mere om penge end om den kristelige moral, og hvordan han direkte forsøger at ydmyge Plainview idet kirken benægtes økonomisk støtte. Samlet set er filmen altså utroligt provokerende, hvilket er fuldstændig intenderet fra Poul Thomas Andersons side af, da filmen forsøger at fremprovokere en debat og reaktion fra seerne.

Anderson holder
Poul Thomas Anderson har formået på fornemmeste vis, at holde kvaliteten af filmen utroligt højt. Både klipning, musik og tempo er helt i topklasse. Hver eneste scene har en masse at byde på. Manuskriptet er ligeledes i høj klasse, og formår at beskrive Daniel Plainsviews personlige udvikling utroligt godt, hvilket er ufatteligt vigtigt, da Plainview danner hele omdrejningspunktet for filmen. Selvom vi befinder os i en ødemark er områdets potentiale i højeste grad blevet brugt, da der indgår mange smukke (hvis man kan lide sand) naturscener i det californiske område, hvor filmen er optaget.

Skuespil i særklasse
Daniel Plainview er som sagt meget bærende for filmen, og Daniel Day-Lewis gør i sandhed et eminent stykke arbejde, hvorved første oscar for bedste mandlige hovedrolle var hjemme på fortjent vis. Da det er meget centralt, at man tydeligt kan følge Plainviews personlige udvikling, sætter det også store krav til den medvirkende skuespiller, hvilket Day-Lewis uden problemer lever op til. Day-Lewis formår på fuldstændig fantastisk vis, at skildre hver eneste lille detalje i Plainviews personlighed, og hvordan Plainsviews nærmest dyriske had til andre mennesker, og griskhed ligger lige under overfladen. Scener, hvor Plainview, som er en dedikeret ateist, skal gentage ”I abandoned my child” slår virkelig alt tvivl om Day-Lewis evner som skuespiller væk med en ildhammer af dimensioner. Selvom jeg vil vurdere Day-Lewis præstation som en af de bedste til dato, formår filmens biroller også at holde et højt niveau, hvor Poul Dano blandt andet udmærker sig.

Kunst tager den tid den tager… når den tager det
Personligt syntes jeg, at filmen er et MUST for alle filmentusiaster, da filmen ikke alene er utroligt provokerende og relevant, men også spændende fra start til slut. Filmen er meget seriøs og kræver i høj grad koncentration, da detaljerne i mange af scenerne har meget stor betydning, hvilket måske kan begrænse ubyttet for visse seere. Denne opgave lettes aldeles ikke af filmens længde på ca 2,5 time. Imidlertid kræver de fleste gode film en del tid med henblik på at skabe et helstøbt mesterværk, hvilket there will be blood til fulde er.

Watch it or there will be blood! – all said

(PS: Er det ikke genialt at tjene penge på en film, som beskriver de mørke sider af grådighed/kapitalisme.)

mettehj
Rookie

8 indlæg

Sendt - 19 apr 2010 :  22:20:35  Vis profil  Klik for at se mettehj's MSN adresse  Besvar med citat
Du har skrevet anmeldelsen med et rigtigt flot sprog, hvor linjerne hænger sammen, og hvor du bruger flere virkelig gode billedsprog bl.a. i starten, hvor du kredser dig om ordet olie.
Som læser får man også et rigtig godt indblik i filmens tema og budskab. Der er også en god beskrivelse af filmens virkemidler og skuespillere, og det virker som om, at du har fået det væsentligste med.
Alt i alt en super god anmeldelse, hvor man sidder tilbage med en følelse af, at det er en genial film!!
Gå til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Genvej:
Adjunktens forum © Adjunkten 2008 Gå til toppen af siden
 Image Forums 2001 Snitz Forums 2000
© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig pÃ¥ Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen