Adjunktens forum
after dark





Adjunkten.dk | Profil | Registrér | Aktive emner | Medlemmer | Søg | OSS
Brugernavn:
Adgangskode:
  Vælg sprog
  
Husk mig
Glemt adgangskode?

 Alle fora
 Dansk
 Anmeldelser af nye værker
 Lars von Trier - Antichrist
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

Rasmus Kristensen
Nyt medlem

1 indlæg

Sendt - 17 apr 2010 :  14:22:00  Vis profil  Besvar med citat
Antichrist – Det var satans!

Antichrist er, hvis man kan kalde den noget inden for de traditionelle filmgenrer, en gyser instrueret af altid kontroversielle Lars von Trier, en titel han bestemt ikke kan (og formentlig heller ikke vil) løbe fra efter sin nyeste film. Filmen udkom i 2009, og der har lige siden været stor diskussion om, hvorvidt den skal kaldes mesterværk eller makværk.
Von Trier skrev manuskriptet til Antichrist under en alvorlig depression, noget filmen bærer stærkt præg af, både i dens stemning og de stærke synspunkter der er at finde. Han har kaldt den ”den vigtigste i min karriere overhovedet”, og det er også alt i alt blevet en rigtig stærk og spændende film. Når man har set Antichrist er man fyldt med begejstring, væmmelse og overvældelse på samme tid, en cocktail der i den grad gør filmen værd at se, så længe man er klar på en, i den grad, anderledes og voldsom filmoplevelse.

Tilbage til Eden

Filmen handler om et forældrepar, der ulykkeligvis mister deres søn, som falder i døden fra sit vindue, mens de selv er optaget i brusekabinen og derfor uopmærksomme på, hvad han laver. For at behandle deres dybe sorg og skyldfølelse, og redde deres indbyrdes forhold, rejser de til en hytte i et isoleret skovområde interessant nok kaldet ”Eden”, hvor de tidligere har været med deres søn. Herfra begynder der at ske meget sære ting, både fra naturen og området omkring dem, men i særdeleshed også med dem selv. Langsomt bliver de, og filmseeren, ført ind i et mareridt af et opgør, et opgør på mange planer, som jeg ikke vil komme dybere ind på her.

Rystende stemningsfuld

Hele filmen igennem er præget af stærkt skuespil fra de to eneste skuespillere (Willem Defoe og Charlotte Gainsbourg som henholdsvis ”He” og ”She”). Det er virkelig en troværdig måde de gennemgår deres uhyggelige mareridt på, og især nogle af scenerne med Gainsbourg (som vandt flere priser for sin rolle) står tilbage.
Udover det flotte skuespil fra skuespillerne har filmen meget at byde på rent scenisk. Man bliver ikke mindst mødt af nogle rigtig flotte optagelser når man ser filmen, både når den intense stemning i scenerne skal fanges, men også når naturomgivelserne skal med. Også på lydsiden er filmen rigtig stærk, den fantastisk uhyggelige stemning kryber, godt hjulpet af underlægningsmusikken, langt under huden på en. Allerede fra første scene bliver man, ud fra måden scenen er sat op på, klar over at man har med en anderledes film at gøre.

Ingen fingre imellem

Noget der især har givet anledning til had mod Antichrist er dens utrolig voldsomme scener, der kan virke meget provokerende. Herunder skal nævnes meget eksplicitte sexscener, og der er desuden nogle deciderede ulækre voldsscener, som allerede er blevet berygtet inden for filmverden (allerede til premieren på filmen så man anmeldere gå ud af biografen, fordi det hele simpelthen blev for meget).
Det er uden tvivl meningen at man skal føle sig provokeret, noget der ligger meget til Lars von Trier. Og den overvældende filmoplevelse ville ikke være det samme, uden de scener der virkelig ryster en. På den anden side må jeg sige, at han synes nogle gange at søge provokationen blot for provokationens skyld, noget der kan virke en smule forstyrrende. Nogle af de meget smukke scener, som der bestemt er i filmen, bliver nogle få gange forstyrret af et lidt malplaceret/unødvendigt forsøg på at provokere seeren.

Overvældende filmværk

Antichrist er en af de film man kan vende tilbage til igen og igen. Den står stærkt på så mange måder, dens hjerteskærende historie om de to sørgende forældre og det de må igennem, de utrolig flotte scener, og det indtryk man alt i alt sidder med bagefter. Det er en film der får en til at tænke, den er fyldt med symbolik og henvisninger til blandt andet religiøse temaer. Måske er den endda lidt for ufokuseret, det er en film der måske kan have svært ved at finde sit fokus med sine mange abstrakte henvisninger og symboler. På den anden side er det heller ikke en film, der for von Trier, har skullet give logisk mening, og det giver seeren selv mulighed for at fortolke på dens mange spændende henvisninger. Jeg vil mene Lars von Trier for alvor har lavet en film man ikke kan ignorere, hvad enten man hader den eller elsker den. Jeg vil opfordre alle til at se den (så længe man ikke har alt for dårlige nerver), men ikke så meget for at se en gyserfilm, som for at se – ja næsten et mesterværk.

5/6 Stjerner
http://www.antichristthemovie.com

mettehj
Rookie

8 indlæg

Sendt - 19 apr 2010 :  23:09:28  Vis profil  Klik for at se mettehj's MSN adresse  Besvar med citat
Du har skrevet en rigtig spændende indledning, hvor du stiller spørgsmålstegn ved, om den er et mesterværk, hvilket du svarer på til sidst - super nice!

Dit resume er kort, men rigtig godt, hvor du formår at vække læserens interesse! Men samtidig lægger du ikke skjul på efterfølgende, at det er en skræmmende og voldsom film, hvilket du er rigtig god til at begrunde ved både at pege på filmens scener, men også folks reaktioner.

Det er godt, at du både har de gode og dårlige sider af filmen med. Alt i alt super fint.
Gå til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Genvej:
Adjunktens forum © Adjunkten 2008 Gå til toppen af siden
 Image Forums 2001 Snitz Forums 2000
© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig pÃ¥ Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen