Adjunktens forum
after dark





Adjunkten.dk | Profil | Registrér | Aktive emner | Medlemmer | Søg | OSS
Brugernavn:
Adgangskode:
  Vælg sprog
  
Husk mig
Glemt adgangskode?

 Alle fora
 Dansk
 Anmeldelser af nye værker
 Khaled Hosseini: Under en strålende sol
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

mettehj
Rookie

8 indlæg

Sendt - 15 apr 2010 :  23:45:24  Vis profil  Klik for at se mettehj's MSN adresse  Besvar med citat
Under en strålende sol

Anmeldt af Mette Højgaard

”Hør efter, hvad jeg siger datter, og læg dig det på sinde,” sagde Nana. ”Som en kompasnål der peger mod nord, vil en mands anklagende finger altid finde en kvinde. Altid. Læg dig det på sinde, Mariam.”

Under en strålende sol er skrevet af Khaled Hosseini i 2007, der også har skrevet Drageløberen. Romanen handler om to vidt forskellige kvinder, hvis veje mødes, da de bliver gift med den samme mand. Den ene kvinde, Mariam, er født uden for ægteskabet og er datter af tjenestepigen, Nana, og husets herre. Da det er til stor skam for faderen, at Nana er blevet gravid, får hun skylden, og hun flyttes fra huset og uden for byen i et lille hus. Nana er fyldt med stor vrede til denne mand og stort set resten af verdenen, og derfor har hun sagt det ovenforstående til den datter hun føder, Mariam. Mariam har en trist opvækst med sin vrede mor. Hendes store lyspunkt i ugen er den dag, hvor hendes far besøger hende. På hendes 15 års fødselsdag sker der noget tragisk, som medfører, at hun giftes væk til en gammel mand. De lever et trist og kærlighedsløst ægteskab, hvor hun tvinges til at gå med burka og varte ham op, og den eneste tak, hun får, er tæsk.

Den anden kvinde, Laila, er født ind i en moderne familie uden tørklæde, hvor hun loves uddannelse. Omkring Lailas fødsel går Sovjetunionen i krig mod Afghanistan, hvor handlingen foregår, og Lailas to brødre går i krig. Brødrene dør, og det gør deres ellers livsglade mor meget deprimeret. Laila finder sin støtte i hendes fantastiske far og hendes bedste ven Tariq. For ikke at afsløre for meget af handlingen, skal der blot siges, at under bristede drømme og tragiske begivenheder ender det med, at hun bliver gift med Mariams mand. De to kvinder bliver efterhånden nære venner, men de lever under deres mands tyranni, og en dag bliver det til et spørgsmål om liv eller død…

Kvindeundertrykkelse som det helt store tema
I forhold til Hosseinis anden bog, Drageløberen, er fokus flyttet fra forholdet mellem etniske grupper og mellem tjeneste folk og deres herre til forholdet mellem mand og kvinde. I bogen sker der en udvikling fra, at landet er styret af kommunismen, og kvinderne derfor fra statens side har stor frihed og har mulighed for at uddanne sig og ikke er tvunget til at bære tørklæde til, at kvindernes frihed under Taliban indskrænkes, så de ikke må arbejde, gå uden for en dør uden, at de følges af en mand og de tvinges til at gå med tørklæde. Her legaliseres kvindeundertrykkelsen fra statens side. For Mariam giver Taliban styret ikke den store forskel i hendes hverdag, da hendes mand i forvejen undertrykker hende, men for Laila er det katastrofalt, og det tvinger hende til at gifte sig med Mariams mand. Mændenes overlegenhed ses også i, at manden kun ønsker drengebørn, og at en kvindes ord kun vægtes halvt så meget som en mands. Derudover handler bogen også om venskab – om at turde tro på, at man er værd at elske, og at ofre sig for dem man holder af.

En fængslende roman
Det er en spændende roman, der fører læseren ind i en anderledes og barsk verden, der på mange måder er anderledes end det liv vi lever i Vesten. Forfatteren selv er oprindeligt fra Afghanistan og kender derfor til landets historie og kultur, hvilket præger romanen og bevirker, at det også er skræmmende læsning, da bogen er meget realistisk. Bogen er også en øjenåbner til at forstå de følelser, som de kvinder har, der er undertrykt af islam og til at forstå den smerte og frygt, der følger med, når man lever i et land, hvor der er krig. I bogen kommer man derved gennem hele følelsesregisteret: kærlighed, had, sorg, frygt, sult og forelskelse. Det er heldigvis ikke alle mænd i historien, der er kvindeundertrykkende. Der er også mænd, der tør kæmpe for deres kone og døtre, og de står som de helt store forbilleder.

I anmeldelsen af Drageløberen kritiserer anmelderen, at bogen til tider er langtrukken og for beskrivende. Forfatteren har tydeligvis ikke læst denne anmeldelse, da det desværre også er tilfældet i denne bog, hvor deres barndom, tanker og drømme beskrives grundigt, og man kan sidde med en følelse af, at nu går det hele lidt i stå. Derudover bruger han også enkelte ord på farsi. Det kan både være meget charmerende, men det kan også være en kilde til irritation, hvis det ikke umiddelbart er let at tolke betydningen af ordet ud fra sammenhængen, og dermed ødelægge ens læse flow.

Denne kritik er dog blot småting i forhold til bogen set i et samlet perspektiv. Jeg kan varmt anbefale bogen, da den både er lærerig, men også underholdende og til tider ikke til at slippe.

http://www.khaledhosseini.com

Mette HP
Rookie

6 indlæg

Sendt - 19 apr 2010 :  22:49:27  Vis profil  Besvar med citat
Hej Mette

Det er en god anmeldelse, hvor læseren får et præcist billede af, hvad bogen handler om og hvilke problemstillinger, den tager op.

Du er god til at gøre resuméet af bogen spændende, så jeg i hvert fald føler at det er en bog, der ville fange mig. Ligeledes er afsnittet, hvor du kalder bogen en øjenåbner, og din opremsning af temaer med til at vække min interesse.

Det er rigtig godt, at du går ind og perspektiverer bogens indhold og tema til en anden roma af samme forfatter, og dermed også tager stilling til forfatterens gennemgående svagheder. På den måde får du også taget stilling til kritik af en helt anden bog, hvilket virker godt.
Gå til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Besvar emne
 Printervenlig
Genvej:
Adjunktens forum © Adjunkten 2008 Gå til toppen af siden
 Image Forums 2001 Snitz Forums 2000
© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig pÃ¥ Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen