Adjunktens forum
after dark





Adjunkten.dk | Profil | Registrér | Aktive emner | Medlemmer | Søg | OSS
 Alle fora
 Dansk
 Anmeldelser af nye værker
 Bestialsk anime: Shigurui

BEMÆRK: Du skal være medlem for at svare.
Meld mig ind.

Skærmstørrelse:
Brugernavn:
Kodeord:
Format:
Format: FedKursivUnderstregetGennemstreget VenstrejusteretCentreretHøjrejusteret Vandret streg Indsæt linkIndsæt mailIndsæt billede Indsæt kodeIndsæt citatIndsæt liste
   
Meddelelse:

* HTML er FRA
* Forumkode er TIL
Smilies
Smile [:)] Stort Smil [:D] Cool [8D] Rødme [:I]
Tunge [:P] Ond [}:)] Vink [;)] Klovn [:o)]
Blåt Øje [B)] Bold Otte [8] Trist [:(] Sky [8)]
Chokeret [:0] Gal [:(!] Død [xx(] Træt [|)]
Kys [:X] Godkende [^] Misbillige [V] Spørgsmål [?]

 
 
   

E M N E      T I L B A G E B L I K
RikkeO Posted - 15 apr 2010 : 23:53:26
- hvorfor ikke al tegnefilm er egnet for børn.

Alene overskriften får måske nogle til at tænke ”glem det; jeg har absolut ingen intentioner om at se en tegnefilm, der handler om børn med store hoveder, glinsende øjne og vilde frisurer”, men hvis det er dit indtryk af anime, så er der måske netop grund til at se Shigurui, for denne anime er for alle andre end børn og sarte sjæle.

For lige kort at præsentere serien, er den skrevet af Takayuki Tamaguchi og i 2007 instrueret af Hirotsugu Hamazaki.
Handlingen er ikke enestående, men heller ikke dårlig. Den foregår i 1620’ernes Japan, en periode hvor samuraier herskede. Serien omhandler de to yderst talentfulde sværdkæmpere, den enarmede Gennosuke Fujiki og den blinde krøbling Seigen Irako, der begge er trænet under én af tidens største, mest berygtede, frygtede og respekterede samuraier, Kogan Iwamoto, stifter af stilarten Kogan-ryuu. De er også begge potentielle arvinger af skolen, og skæbnen vil at de to rivaler vil møde hinanden i denne turnering.
Historien forløber ret langsomt, men er til gengæld ”delikat”, hvis man kan bruge et sådant udtryk om en serie så barbarisk som denne. Der er ikke mange scener hvor man gribes af ”action-stemningen” som i James Bond i biljagt, men man gribes på en anden måde af den intense stemning der ret ofte opstår; jeg tog i hvert fald mig selv i at sidde og holde vejret nu og da.

En blandet fornøjelse
I de 12 afsnit som serien består af vil jeg vove den påstand, at den ikke på et eneste tidspunkt giver anledning til et instinktivt smil på seerens læber; der er ikke et gram af humor. Med sine ekstremt visuelle scener med drab, flyvende hoveder, voldtægt og gennemgående seksuelle referencer, er denne serie så grotesk at jeg på et tidspunkt ikke kunne undgå at spørge mig selv: ”hvorfor ser jeg det her?”, hvortil jeg bliver nødt til at sige, at lige så grotesk og usmagelig handlingen er, lige så betagende og opslugende fandt jeg dens illustrationer, der i modsætning til rigtig mange andre anime, er langt mere realistiske og med en streg, der ikke indikerer at hånden har tegnet samme arm, øje eller hårstrå tusindvis af gange, og ikke tillader fejlfarvning og udtværede ansigter som tegn på manglende fantasi.

Serien holder sig mest til svage, støvede farver, hvilket absolut ikke gør den mindre dyster, men til gengæld forstærker brugen af lys. Seksuelt samvær, især den kvindelige krop, fremhæves med lys, så de forekommer næsten spøgelsesagtige eller guddommelige, og lyset tildeler på samme vis sværdklingerne en form for skønhed, trods deres funktion som det morderiske værktøj de er.
Til disse effekter skal det også knyttes, at de spiller lidt på dem. Til tider synes blodet at strømme i overflod, mændenes muskulatur, der sammen med kvindens former, kommer til at fremstå en anelse ekstrem, måske ud over det anatomisk korrekte, kan af nogle måske betragtes som værende lidt for meget, af andre måske give en effekt af mere action. Deres evner overstiger måske også, hvad der er naturligt. Det lykkes på et tidspunkt for en gammel psykopat at rive sin elskerindes, hvis da ikke det er for pænt et ord, brystvorte af med sine fingre. Deres evner med sværd er heller ikke at kimse af – de kan skære en mand i to, ganske ubemærket indtil efter syv skridt. Samuraierne kunne ganske givet noget med deres sværd, meeen…
Hvorom alting er, så er illustrationerne og deres virkeligmidler et absolut plus i denne serie, og også hvad der trækker dens kvalitet op på det plan, hvor jeg mener den befinder sig.

Til en anime hører naturligvis et soundtrack, og til denne ville alt andet end traditionel japansk musik og sang med traditionelle japanske instrumenter, virke forkert. Musikken spiller her, som i stort set alle former for bevægelige billeder, rollen som ekstra stemningsbetoner, og den gør det godt. Lyden er til tider næsten umærkelig, hvilket jeg øvrigt mener et godt soundtrack bør være, da det tyder på overensstemmelse med sceneriet, men tilføjer, når man tænker over det, alligevel en tand ekstra uhygge, spænding eller gru.

Psykopater hele bundet!
Vi har to hovedpersoner, den mandlige, ærlige Gennosuke og den smukke, næsten kvindelige af udseende, og lige så udspekulerede og for især kvinder, forblindende Seigen.
Derudover er der en række bipersoner, herunder den frygtelige Iwamoto Kogan, den gamle, rynkede, formentlig sindssyge mand, der oftest befinder sig i et mentalt stadie, hvor han på det nærmeste virker mentalt handicappet, og kun drives af sine instinkter og dyriske drifter. Han er decideret uhyggelig, og måske den person der gør størst indtryk og vækker størst gru, især når han ”kommer til sig selv”, og er aldeles bevidst om alt der foregår omkring sig. Han er et monster med sit sværd, hvad der også er grunden til hans fortsatte skare af tilhængere.
Alle mændene i fortællingen virker som barbarer, der kun tænker på deres ære og egen fornøjelse, hvorfor de fleste heller ikke betragter kvinder som meget mere end værktøjer – blandt andet her kommer voldtægter ind i billedet, og har historien bare lidt hold i virkeligheden, priser jeg mig utrolig lykkelig for, ikke at være født japansk kvinde på denne tid.

Overordnet set
Med temaer som hævn og ære, scener med voldtægt, pædofili, slagtning og foruroligende og bizarre billeder, eksempelvis af en kvindes forestillinger om sin herres befamlende hænder afbildet som enorme edderkopper, er det svært at påstå jeg ligefrem nød serien – men den fik mig til at tænke, og det er en historie der ikke lige uden videre forlader mig.
”Slap nu af, det er bare en tegnefilm, hvor slemt kan det være?” kan man måske tænke, og det er meget muligt, men denne tegnefilm har formået at få mig til at skære grimasser, vende mundvigende nedad, efterladt mig mere eller mindre mundlam, give mig kvalme, og gjort mig ude af stand til med ord, at beskrive hvad præcist den sætter i gang hos mig.

Slutteligt
Synes man meningsløse drab, magtdemonstration, sekvenser der er på kanten til opkastningsfremkaldende, så behøver man ikke tøve med at se Shigurui – den har det hele.
Men ak, denne anime er ikke uden fejl – og efter min mening har den en stor én af slagsen: slutningen. Jeg vil ikke røbe for meget i tilfælde af, at jeg ødelægger det for nogle der kunne have interesse i at se den, men jeg kan som afsluttende kommentar sige, at jeg fandt slutningen stort set lige så forvirrende som starten, men kan man leve med det, eller måske ligefrem synes det er fedt, så giv den en chance. Om ikke andet, så kan man da i det mindste få ændret sit mainstream-billede af anime markant.




Rikke Olsen, d. 15. april 2010
1     S E N E ST E      B E S V A R E L S E R    (Nyeste først)
mettehj Posted - 20 apr 2010 : 00:25:11
Du starter med en anderledes og interessevækkende overskrift, som du tager udgangspunkt i og vender tilbage til tilsidst - rigtig flot!
Det er rigtig godt, at du kommer med en indføring i den japanske historie, da den sandsynligvis er ukendt for mange.
Du er god til at give en grundig beskrivelse af virkemidler fx med lys, musik og tegninger.
Derudover er du også meget ærlig om din oplevelse med at se filmen, og om hvor barsk filmen er. Det er fedt, at du ikke giver et endegyldigt svar på, om man skal se filmen eller ej, men at du i stedet lægger det ud til læseren at bedømme og derved får sat nogle tanker i gang.

Adjunktens forum © Adjunkten 2008 Gå til toppen af siden
 Image Forums 2001 Snitz Forums 2000
© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig pÃ¥ Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen