Adjunkten - Dansk
Skriftlig dansk

Essayet som genre


Ordet 'essai' stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest 'forsøg', 'udkast' eller 'øvelse'.

Litterært betegner essayet en kortere prosatekst, hvor skribenten reflekterer over et almenmenneskeligt emne og krydrer sin tekst med personlige oplevelser eller observationer. En lille hverdagsdetalje eller personlig oplevelse kunne godt give anledning til nogle generelle overvejelser, som har almen interesse. Essayets personlige stil kan bl.a. komme til udtryk ved, at essayisten henvender sig direkte til sin læser, fx "nu synes du måske, jeg lyder sentimental, men...".

I et af sine 107 essays forklarer Montaigne, hvad der måske er essayets vigtigste kendetegn:
"Jeg fremsætter her nogle formløse og uafklarede idéer, i lighed med de folk der lægger tvivlsspørgsmål frem til debat i skolerne. Ikke for at få slået sandheden fast, men for at søge den."

En vigtig forskel på kronikken og essayet er, at man i kronikken gerne skulle nå frem til en afklaret holdning til et bestemt emne, mens man i essayet altså gerne må nå frem til en "åben slutning". Essayisten er ikke nødvendigvis nået frem til et endeligt svar, men har undervejs i skriveprocessen gennemgået nogle overvejelser og stillet nogle spørgsmål til sig selv.

I Danmark skrev Holberg essays under titlerne "Epistler" og "Moralske Tanker". Essaygenren lever i vores tid i avisspalterne som klummer - og så selvfølgelig i dansktimerne på gymnasiet! :-).

Sociologen Henrik Dahl havde for et par år siden en programserie i radioens P1, han kaldte for "Dahls duel". Hver uge skrev han et essay om aktuelle, meget forskellige emner. Du kan se dem her.

I skole-essays skal man dog som regel tage udgangspunkt i én eller flere tekster. Her skal man vise, at man kan redegøre for de væsentligste synspunkter, og at man kan tage selvstændigt stilling til dem. Det selvstændige og personlige præg er meget vigtigt i essayet. Skrivearbejdet med essayet kan deles op i tre:

Find frem til hovedsynspunkter i tekstforlæg

Inden du starter på din egen tekst, skal du i en slags indledning forholde dig til det tekstforlæg, du (som oftest) bedes tage udgangspunkt i. Du skal i denne sammenhæng (ligesom i tekstanalysen)

På denne måde kommer tekstforlægget til at danne optakt til dit selvstændige essay, som følger herefter.

Dine personlige synspunkter

I din egen tekst skal du reflektere over det problem/de temaer/synspunkter mv., som du tidligere har trukket frem fra teksterne. Det er vigtigt, at du går i dialog med de tekster, du skal tage udgangspunkt i og ikke bare skriver løs ud af din egen tangent. Du skal i dit essay demonstrere selvstændig tænkning, og du skal sørge for at begrunde dine synspunkter og dokumentere dine iagttagelser. Pas dog på det ikke bliver for personligt - du skal hele tiden tænke på, at du (i teorien) skriver til en bred læserskare.

Konklusion

Her samler du op på din undersøgelse af emnet / temaet, som det kommer til udtryk i dit essay, og du gør dig overvejelser i relation til den tekst/de tekster, du startede med. Har din undersøgelse/refleksion:

Eksamen

Efter bedømmelsen ved skriftlig eksamen år 2004 kunne man læse følgende kommentarer fra censorerne om essayopgaverne:

  • "Eleverne bliver bedt om at skrive et essay. Hvis det skal tages alvorligt, ville de fleste elever dumpe, idet kun de færreste er i stand til at skrive andet end en essaylignende opgave....Blev let til en gang løs snak...."
  • "....Populært valg. Mange ufokuserede besvarelser. Megen "snakken" frem og tilbage."
  • "Genren essay falder mange elever vanskeligt - en del besvarelser har skrevet i genren kommentar eller langt læserindlæg..."
  • "Essayformen er svær."
  • "Mange elever er alt for bundet af artiklerne. Det bliver ofte til en kommenteret tekstgennemgang."
  • "Eleverne bliver hængende i teksterne."
  • "Eleverne har svært ved essay-genren - de analyserer og causerer uden at indtage og udtrykke holdninger. De mange tekster har specielt de svage elever svært ved at styre, ligesom den relativt åbne opgaveformulering volder nogle elever problemer!"
  • "Hvis det er unuanceret og skrevet i et dårligt sprog, giver jeg ikke de høje karakterer."
  • "De mange tekster er med til, at eleverne ofte blot refererer teksterne overordnet og ikke selv får taget selvstændigt stilling."
  • "Den sproglige kvalitet i elevernes besvarelse er ikke tilfredsstillende. I essayopgaven bliver sproget/stilen sandsynligvis også hårdere bedømt end i forhold til en analyseopgave. Eleven træder mere i karakter via sin sproglige formuleringsevne i essayopgaven."
  • "Kan vi ikke snart kræve, at eleverne 'lægger gebisset bort'. Det er meget lidt essay-agtigt med idelige teksthenvisninger; herunder noter !!!"
  • "Også til essayopgaven er tekstmaterialet for omfattende. Fra elevens synspunkt synes teksterne at udtømme emnet, og de kan derfor ikke gøre så meget andet end at give tekstforlæggets forfattere ret/uret. De mange tekster "stjæler" ganske enkelt deres selvstændighed. Tro ikke at de mange tekster er en hjælp! Denne opgave (essayopg. i eksamenssættet 2004 - LH) er som nævnt tidligere i indberetningen, en topscorer i en enkelt klasse : 17 ud af 24 vælger denne opgave - måske ikke så meget på grund af essaygenren, men mere på grund af emnet, hvor de kan benytte lejligheden til at skrive hvad de mener...."
  • "Det formelle : Nogle elever er ikke så gode til at præsentere de tekster, de anvender, ligesom der mangler referatmarkører undervejs. Det påvirker jo helt klart bedømmelsen af formidlingen i den negative retning. "I kan give mig alle de tekster, I vil, jeg skriver alligevel, hvad jeg selv synes". Eleverne er ikke gode nok til at bruge det foreliggende tekstgrundlag til at spille bold med, jeg savner mere stof og tyngde i deres argumentation, som ofte bliver føleri, ("jeg synes" og ikke argumenterende ("jeg mener, fordi...". Eleverne har svært ved den æggende, vækkende og dækkende rubrik."
  • "Oftere besvaret som redegørelse med kommentarer end som essay. Meget medløb på tekster uden stillingtagen til "de holdninger, der udtrykkes i teksterne"
  • "Essaygenren kan generelt være svær at bedømme."
  • "Essayopgaven vælger mange at skrive. Igen er der mange tekster at skulle forholde sig til. Mange elever er meget tekstnære i deres besvarelse, så det bliver ofte til et referat af udvalgte tekststeder med en kommentar til. Mange elever kan ikke løfte sig op over temaerne og skriver unuanceret og generaliserende...."*)

Man skal altså virkelig kunne bruge de tekster, man bliver bedt om at forholde sig til. Man skal tage selvstændigt stilling til de synspunkter, de lægger frem Man skal argumentere for sine synspunkter - "jeg synes" er ikke nok.


*) Kilde: uvm.dk

Kilder i øvrigt:
Fibiger mfl.: "Litteraturens Veje"
Krogh mfl: "Skrivebogen"
Thorkild Borup Jensen:"At tænke uden styrthjelm og knæbeskyttere"

Se også fagkonsulentens oversigt over forskellen på de 3 genrer.


© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig på Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen