Adjunkten - Dansk
Nyeste tid

Netlitteratur

Forfatterne har også opdaget internettet. I de senere år er mange begyndt at eksperimentere med netmediets muligheder. Netkunstnerne udfordrer den gængse opfattelse af et kunstværk og opfinder helt nye kunstformer og genrer. Hvad siger du fx til begreber som 'hyperfiktion', 'softwarekunst', 'generativ kunst', 'browserkunst' og 'netaktivisme'? (Hvis du ved, hvad generativ kunst er, så skriv lige...)

Internettet giver nye, ukendte forfatterspirer mulighed for at komme ud til et stort publikum uden at skulle godkendes af et bogforlag. Omkostningerne er små, men til gengæld er der heller ingen indtjening! 'Anarkiet' på poesi.dk er et sådant forum, der også benyttes af mere etablerede forfattere, som fx Jens Blendstrup.

"Et træk ved mange netkunstværker er at de undersøger internettets tekniske muligheder og f.eks. stiller spørgsmål ved teknologiernes indflydelse på menneskelige relationer, demokratiets og minoriteters vilkår i en global kapitalistisk verden, koden som et sprogligt system og subjektivitetskonstruktioner i netværkssamfundet. "1)

Læs mere om netkunst Nogle webkunstnere konstruerer deres egen virtuelle virkelighed som man kan flygte ind i. Prøv selv og mærk suset.

Opgave

Gå på opdagelse i netkunstværkerne, som jeg har linket til herunder. Vælg ét værk ud, som gør særligt indtryk på dig, og lav en beskrivelse af det i mit forum i forum'et 'netlitteratur'. (Jeg har lavet en tester). Når du har fundet og kommenteret dit eget værk, skal du kommentere på én eller flere af de andres tråde - altså skrive din oplevelse af noget som andre har valgt. Vil netkunstnerne andet (og mere) end underholde?


Kenneth Krabat
Afsnitp
Poesi.dk
Turbulens' netkunstgalleri

1) Kilde: Turbulens #5

© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig på Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen