Adjunkten - Dansk
Sproganalyse

Billedskemaer og metaforer

  1. Hvorfor hedder det 'ude på nettet', men 'inde på herning-gym.dk' (eller gør det det?)
  2. Danmark er langt bagud mht. rygerpolitik. Hvilket billedskema er anvendt?
  3. Se på følgende to udsagn, der handler om, at EU har optaget nye medlemmer og diskutér forskellen:
    Udsagn 1: Unionen breder sig.
    Udsagn 2: EU udvides.
  4. Find metaforerne i denne tekst: "Det sker jo, at livet pludselig bliver et hav af muligheder, så mange, at bare tanken om at vælge kan sætte et menneske helt i stå. Var det det, der skyllede den faste grund bort under hendes fødder, en uendelighed af muligheder, en stormflod af frihed, som et almindeligt menneske, der var uvant med at bestemme selv, kunne gå hen og drukne i?" Gæt hvilken aktuel roman, teksten stammer fra.
  5. Find metaforerne i nedenstående horoskop-tekst og identificér billedskemaerne bag.

    "Du er gået i hi, men i slutningen af januar vil du igen være på dupperne. Et menneske, som står dig nær, vil ønske en afklaring fra din side, men du er tilbageholdende med at svare. Der er ikke plads til overfladiske handlinger. Tiden er inde til, at du tager dig selv og din fremtid mere alvorligt. Et ældre menneske giver dig et godt råd med på vejen. I marts vil du føle en stærk trang til at friske op på dine omgivelser. Det gør du bl.a. ved at være mere imødekommende. En herlig måned, hvor der blæser vinde, som vil føre dig videre frem i dit liv."

  6. Læs dagens nyheder på en netavis og find et par ex. på brug af billedskemaer og/eller metaforer. Det må gerne være politikere, der udtaler sig. Analysér, hvordan de bruges i sammenhængen.

© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig på Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen