Adjunkten - Dansk
Journalistik

Vigtige begreber til nyhedsanalyse (noter til Ryd forsiden)

Nyhedsbehov

vi læser aviser for at tilfredsstille forskellige behov:

  1. Behovet for at holde os informerede om verden. (arkivviden) - Informerende nyhed
  2. Behovet for at få vores synspunkter på aktuelle emner bekræftet eller revideret - Kravet til disse nyheder er dokumentation og argumentation for fremsatte påstande. - Meningsdannende nyhed
  3. Behovet for adfærdsregulering (minder om behov for arkivviden) - Adfærdsregulerende nyhed
  4. Behovet for underholdning. Nyheder om kendte stimulerer vores følelser og drømme.- Følelsesstimulerende nyhed

De 5 nyhedskriterier

De 5 nyhedskriterier kan ikke altid opfyldes samtidigt i en nyhedsartikel

  1. Nyheden skal være aktuel: - Jo hurtigere nyheden bringes, jo bedre
  2. Nyheden skal være væsentlig: - for modtagerens egen verden, det vil sige geografisk eller kulturelt tæt på modtageren
  3. Nyheden skal rumme en konflikt:
    • mellem folkeslag, stater eller partier (politisk stof)
    • mellem mennesker indbyrdes (kriminalstof)
    • mellem den enkelte og myndighederne (socialstof, retsstof)

    Ofte forenkler journalisten historien, ved at fremstille parterne som hhv. den gode og den onde, osv. Det gør det nemmere at forstå og øger underholdningsværdien.

  4. Nyheden skal skabe identifikation: Modtageren skal kunne identificere sig med stoffet og dets aktører, dvs. kunne sætte sig i deres sted og leve sig ind i historien.

    • nyheden skal derfor helst være sanselig, dvs. den skal appellere til modtagerens sanser.
    • nyheden skal fortælles fra en persons synsvinkel. Personen kan enten være part i begivenheden (fx offer) eller iagttager
  5. Nyheden skal indeholde det uventede:

    Den uventede nyhed sprænger erfaringens rammer, skaber kaos, er opløftende, rystende eller pirrende. Sensationen eller skandalenyheden.

  6. NYHEDSGENRER:

    I avisen benytter journalisterne sig af forskellige genrer. Herved bliver der et tilbud til forskellige typer af nyhedsbrugere med forskellige nyhedsbehov.

    De vigtigste nyhedsgenrer:

    1. Den rene nyhed – nyhedsartiklen: Bygget op med konklusionen som indledning, og derefter præmisser og detaljer (Nyhedstrekanten). Redaktøren skal kunne klippe i artiklen fra neden uden at meningen forstyrres. Nyheden bør besvare hv-spørgsmålene: Hvad, hvem, hvor, hvornår og gerne også hvorfor og hvordan.
    2. Nyhedsreportagen: Bygget op efter samme grundprincip som nyheden, men den er langt mere beskrivende. Den har flere detaljer. Journalisten er læserens repræsentant på stedet og videreformidler sine subjektive sanseindtryk.
    3. Referatet: Optræder som regel i reportagen eller nyheden. Skal være strengt objektivt. Journalisten kan enten referere ordret eller sammenfatte den refereredes mening og holdning.
    4. Interviewet: Bruges under journalistens research til fx en nyhedsartikel. Men det kan også udgøre hovedbestanddelen i en artikel, med forskellige formål: Interviewtyper: faktainterview, meningsinterview, stemningsinterview, portrætinterview
    5. Kommentaren: En person giver sin subjektive mening til kende om et aktuelt emne. Redaktøren kan præsentere avisens holdning i en leder. Det er ofte en ræsonnerende tekst, med påstande og argumenter
    6. Baggrundsartiklen/Analysen: Går bag om nyheden, formidler en begivenheds forudsætning eller tegner dens perspektiver.

    LAY-OUT

    - Opbygning af avissiden i tekst, billeder, illustrationer, annoncer

    Opbygning af selve avisartiklen. Hvordan passer tekst og billede sammen? Er der noget blikfang? Hvilken læsestrategi kan man bruge på artiklen?

    Vigtige begreber:
    • Brødtekst/Klummetekst: Selve nyhedsteksten, der står i spalter.
    • Mellemrubrik: Underoverskrift i artiklen.
    • Manchet: Kort tekst under rubrikken, der resumerer nyhedens indhold og ofte begivenhedens slutpunkt.
    • Rubrik: Artiklens overskrift.

    SPROGLIGE VIRKEMIDLER:

    Journalister skal formidle stof til en bred målgruppe. Derfor er tekstens udformning og sprog vigtigt. Journalisten arbejder meget bevidst med sproget – så der helt ned i enkelte ord kan ligge stor betydning. Man kan undersøge om der bruges fx billedsprog: metaforer, sammenligninger eller overdrivelser. Ord, der afslører en holdning kaldes emotiver.

    De sproglige virkemidler kan som regel bruges til at bestemme hvilket nyhedsbehov artiklen primært vil tilfredsstille.

    Emotiver kan afsløre journalistens holdning til sin historie.


© ? | xhtml | css | Adjunkten | Følg mig på Twitter | Min Google+ profil | Del | Til toppen